Hvordan bliver du bedst mæt ?

Chiagrød. Se opskrift nedenfor.

Chiagrød. Se opskrift nedenfor.

Med den nyeste forskning fra Københavns Universitet er det blevet lettere, at undersøge hvilken mad der mætter os bedst. Det er ikke ens for os alle og derfor dykker vi denne gang ned i madens sammensætning.  

One diet fits all ?
Det har længe været sådan i Danmark, at en fedtfattig diæt, høj på fuldkorn er bedst til vægttab og sund livsstil og kan bruges til alle. Budskabet har været, at du bare skal spare på sovsen og colaen og så ellers tage dig sammen og løbe en tur. For de fleste vil det virke i starten, men så vil mange alligevel møde noget modstand. Enten med en vægt der går i stå eller en grublende sult. Med den nye forskning fra Københavns Universitet, er det blevet klart, at der ikke bare er én diæt til alle, det er mere kompliceret og vi skal behandle med personlig ernæring for at få gode resultater.

Du finder ud af hvilken type du er, ved at få målt dit faste glukose. Du kan købe et måleapperat til mellem 75 og 150 kr. eller du kan spørge om din læge vil tjekke det. Du skal helst have 2-3 målinger at dømme efter. Du skal helst have været fastende fra kl. 20.00 om aftenen og frem til du måler det, når du vågner.

Type A under 5,6

Type B mellem 5,6 og 6,9

Type C over 6,9 (Du skal kontakte din læge, hvis du måler et faste glukose over 6,9).

Hvordan bliver man egentlig mæt?
Mens du spiser din mad opsamler hjernen en masse mæthedssignaler fra din krop. Når den mærker at det er nok, beder den dig om at stoppe med at spise. Du får mæthedsignaler til hjernen fra din mavesæk, tolvfingertarm, lever, fedtvæv, tyndtarm og bugspytkirtel. Systemet virker rigtig godt på nogle og mindre godt på andre. Det kommer nemlig an på hvor godt kroppen reagerer på hormonet insulin, som udskilles fra bugspytkirtlen efter et måltid. Det betyder, at nogle bliver meget hurtig mæt på kosten med lav fedt og meget fuldkorn, mens andre tager lang tid om at få mæthedssignalet frem til hjernen, og derfor kan nå at spise for meget.

De 3 typer
Man kan inddele os i 3 overordnede typer. Type A er dem hvor mæthedssignalerne fungerer rigtig godt og hurtigt giver hjernen besked. Type B er blevet lidt ‘rusten’ og Type C er helt ‘sløve’ i signalerne.
Når man er type B og C bliver man simpelthen dårligere mæt på en fedtfattig kost og derfor vil vægttabet blive meget svært, nærmest umuligt på den kost, man ellers troede virkede så fint.

Type A vil altså fungere godt på en kost med meget kulhydrat - helst det grove som rugbrød, men også frugt, gryn, kartofler, ris og pasta vil gøre en type A mæt og tilfreds. Skal type A tabe sig, skal der selvfølgelig fokus på at spise fedtfattigt, med meget grønt og nok protein.
Type B fungerer bedst på en blandet kost. En slags 3-deling mellem protein, fedt og kulhydrat. Det betyder i praksis, at der skrues lidt op for det sunde fedt og lidt ned for mængden af kulhydrat. Denne sammensætning vil give type B mæthed og ofte vægttab, især omkring maven, hvor fedtet har det med at samle sig, når man er type B.

Type C fungerer rigtig godt på sundt fedt, protein og grønt. De har meget svært ved at omsætte stivelse og sukker, så de får mest mæthed og ro ved at begrænse det.

Vil du lære mere om den nye forsikring i personlig ernæring, kan jeg anbefale dig bogen ‘Spis dig slank - efter dit blodsukker’ af Arne Astrup & Christian Bitz. I vores klinik i Hellerup holder vi løbende workshops sammen med Arne Astrup, hvor du kan få målt dit blodsukker, høre foredrag om forskningen og få kostplaner til den type du er. Tjek www.frkskrump.dk

Kan man ændre sin type?
Ja, når type B og C begynder at spise efter den type de er, så vil de kunne måle et lavere fast glukose måske allerede efter få dage. Men det betyder ikke, at de så skal spise som en type A. Min erfaring fra klinikken er, at man som type B, skal blive ved med at spise B mad også selvom man bliver en A’er og at type C, skal gå over på B mad, når de bliver målt som type B.

Slanke type A’er kan faktisk med fordel spise type B mad, da den med sine sunde fedtstoffer og sammensætning er anti-inflammatorisk.

Chiagrød
1 person

Det skal du bruge:

Type A: 200g skyr 0,2% med 1 dl. skummetmælk og 1-2 spsk. chiafrø. 1 stk. frugt og 20g müsli.

Type B: 200g Græsk yoghurt 2% med 1 dl. letmælk og 1-2 spsk. chiafrø.  10g syltetøj el. 50g bær og 10g müsli

Type C: 200g Græsk yoghurt 10% med 1 dl. letmælk og 1-2 spsk. chiafrø.  50g bær og 20 nødder

Sådan gør du: Rør yoghurt med mælk og tilsæt chiafrø dagen før. Stil det på køl til næste morgen.
Top med den topping der passer til din type og så er den klar til servering.


Opskrift: Frk Skrump
Foto: Mikkel Adsbøl.