Hvad bruger man diætisten til i december?

Diætist og jul kan lyde som en kedelig kombi og man kunne fristes til at blive væk. Måske fordi man forbinder diætisten med vægttab og det giver jo sjældendt mening i december.
For de fleste er målet stabilitet på vægten, altså at komme igennem uden 5+. Og det kræver ofte planlægning og refleksion. Det kan være svært at få gjort selv, når der er travlt og derfor giver det mening, at få sparring og hjælp fra sin diætist.

Her kommer en lille guide, du kan arbejde med.
1) Lav en oversigt over alle de sociale arrangementer, du har i december.

2) For hvert arrangement, ved du typisk hvad der serveres. Ud fra det, laver du en liste over hvilken mad/lækkerier, der har størst betydning for dig. På den måde opdager du, hvilke der ikke betyder så meget. Det vil hjælpe dig på dagen, til ikke at gå ombord i det hele.

3) Alle de andre dage i måneden, skal du nu have en plan for. Herunder bl.a. kulhydrat mængden, er der grønt nok og har du alternativer til den søde tand, der pludselig kan melde sig. Hvad med motionen og osv….

Fx. kunne det være at du 3 dage i en uge skal ud til gløgg og æbleskiver. Holder du meget af æbleskiver og har det stor værdi for dig, så skal du jo have æbleskiver. Du kan selvfølgelig beslutte dig for, hvor mange du skal have. Men det vigtigste er faktisk, at der er styr på de 4 andre dages mad, så du både får grønt og protein og ikke mister stabiliteten.

Målet med arbejdet er, at du går igennem december med ro og glæde og undgår, at du i januar skal til at arbejde med ekstra kilo.